Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
—— Sikken lille, fiin Haand, det er Synd, den er
saa solhrændt· Nu skal Vi have os en ordenlig
Passiar, vi To! — Jeg har lagt Mærke til, at
hver Gang din Fader besøger den langhalsede Gjør-tier
derovre, saa bliver han længe borte, de slaa vist
en lille Sviir af. — Siig mig nu allersvrst, hvorfor
Du aldrig har villet komme ind til mig i Mori-
ningen? Jeg lod dog Døren staa aaben hver Aften,
og sad og ventede paa Dig.«
Maria var bleven staaende foran Ritmesterens
Bænk, han havde taget hendes Haand og beholdt
den i sin, hun lod ikke til at bemærke det. Taarerne
løb ned ad hendes Kinder, medens hun med en
frygtsom Stemme hviskede:
»Jeg har tænkt meget paa Jer i de sidste
Dage, naadige Herre! J er brav og god, som J
seer ud til, jeg veed det, og J er vist den Eneste
i hele Verden, som kan hjælpe mig ud af min
svære Nød og Elendighed.«
— Passek studsede, han slap hendes Haand og
forstod ikke ret, hvad hun meente med denne Ind-
ledning· »Hvoraf veed Du, at jeg er brav og god?«
»J holder saameget af Jeres sorte Hest og er
altid nænsom over den. J skjændte paa Oppasseren
igaar Morges, da han slog den med Striglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
