Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Laust stod lidt og betænkte sig- Hans Peter
maatte nødvendig med, han skulde jo bære Raad-
mandens Kappe, og kunde ikke undværes ved en saa
høitidelig Leilighed.
»Lad være med den Tuden, Dreng! gaa op i
Skabet og tag de grønne Korduans Sko med Sølv-
spænder i, som Du arvede efter din salig Moster,
dem kan Du gaa med-«
»Mosters Sko! u——u! Fatter! Fatter! dem er
der en Lap paa, og de ere alt for store.«
»Det er der Raad for, stop en Tot Uld i dem,
min Dreng! Afsted med Dig.«
Da Hans- Peter vidste af Erfaring, at der
ingen Protest gjaldt mod denne Kjendelse, nøiedes
han med at sætte et muggent Ansigt op, og slentrede,
vrikkende med Skuldrene, ud af Kammeret.
Den salig Mosters Sko vare dog ikke meget
for store, de passede omtrent, Sølvspænderne straalede
desuden, Hans Peter var lige saa tilfreds med sig
selv, som Laust Sillesen Da han saae Bryggeren
spænde Kaarden om sig, fik han en lys Idee.
»Fatter seer livagtig ud som en Høvedsmand,
som en Obrister,« sagde han, »jeg vil ogsaa være
Krigsmand.« Med denne Beslutning stak han en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
