Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
og Pistoler, som hang i en Kreds omkring Stor-
masten. Skulde han i dette Øieblik sige sit Hjerte-3
Mening, vilde han helst ønske sig hjem til Æbletoft
igjen, han følte slet ingen Lyst til at gaa i Krig
og myrde slere Mennesker end dem, han allerede
havde undlivet ude paa Gaden.
Veiret holdt ikke sine Løfter den Dag. Solen
gik bag Skyerne, og Vinden reiste sig, Fregatten
begyndte at slingre, efterhaanden som Havet satte
Sgerne ind i Vigen. Laust Sillesens Ansigtsfarve
undergik en kjendelig Forvandling, han blev blegere,
selv Næsen viste ikke mere noget Spor af Rødme-
Medens han stod og holdt sig i en Tovende, kom
Passek forekommende og venlig til ham.
»Det er svært, som hun gynger,« sagde Lanst,
og smilede foragtelig ud imod de hvide Skumtoppe
»Om Admiralen havde Stunder at betale mig min
Regning for Ørket, saa vilde jeg helst se at finde
hjem igjen.«
»Aa Snak! hvad skal det sige? — Er J bange
herude?«
»Jeg bange!« gjentog Laust og brystede sig,
»det skulde Ritmesteren nodig mene. Jeg er vel
kun Borger og Raadmand i Æbeltoft’, men har
alle mine Dage havt Lyst til Krigshaandvcerket At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
