Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
helligdag til Enker og Vanfore Det var ogsaa
mig, som gav de sytten Lispund gammelt Messing,
og to Slettedaler, da de gik om og bad til den ny
Kirkeklokke. Alle mine Kunder fik gode Varer og
rigtigt Maal. Der var nok det med min Naboes
Griis forleden Sommer, den havde sin Gang inde
i vor Gaard, og aad en And med ni store Ællinger
fra mig, saa sagde de, jeg kylede den ud i Vand-
hullet, bag ved Hækken, og lod den drukne der,
men Nabo fik ingen Ret over mig, — han kunde
ikke bevise det,« føiede Laust til, med et ganske lille,
selvtilfreds Smil.
»Andet har J ikke paa Samvittigheden?«
»Jkke det mindste, det skulde da være —.«
Laust fik ikke udtalt, en Kugle foer med et vold-
somt Brag ind iKammeret, splintrede Loftsplankerne
og borede sig igjennem Væggen, kun et Par Skridt
fra Bryggeren Laust udstødte et Skrig, han strakte
Hænderne op imod Passek og bønfaldt ham om Hjælp
»Kan jeg ikke faae Lov at komme hjem, kjære,
rare Hr. Ritmesterl Jeg spenderer et helt Anker
paa Jer af den dyre Spanskviin, J holder saameget
af. Ved Admiralen om Lov til, at jeg maa slippe
fraborde·«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
