Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
og satte sin Fod paa det nederste Trin. Maane-
skinnet, der trængte ind mellem Husene, kastede et
stærkt Lys hen over Stedet.
Da han saae Fyrstinden, langsomt, ligesom mod-
stræbende træde nærmere og læne sig til Rumanofss
Skulder-, blottede han sit Hoved og satte Hatten
ned paa Trappen. Lysskæret faldt hen over hans
blege Ansigt. Medens han sang blev han smuk,
ophøiet og herlig, hans Smil og ethvert as hans
Træk stod i Harmoni med Tonerne. Det var Liden-
skabens Bøn, dens dristige Sprog, og hvad der
fattede-3 i Ordene, fuldstændiggjorde det dvælende
Blik, som ufravendt vedblev at være rettet op mod
Altanen. Naturligviis, han sang kun for hende,
for hende alene, det følte hun; Straalerne fra hans
Øine lagde en Bro over Afgrunden mellem dem,
han førte hende til det Drommens Land, der er
forjcettet enhver ung Kvinde, hvorfra der lød Jubel
og Lovsange, hvor Alt var Poesi, en ubeskrivelig
brændende Attraa, Kjærlighedens friske Lidenskab
og dens Tilbedelse — Men dette var dog intet
mod at lægge Mærke til Forvandlingen, som efter-
haanden foregik hos-3 den unge, fordringsfulde Fyrst-
inde, hvorledes hendes tilslerede Øine bleve levende,
straalede i en fugtig Glands, talede, medens den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
