Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
839
»Hvil kun, sov kun, men for at vaagne og
leve igjen; det er Deres Hoved og ikke Deres Hjerte,
som kæmper her. —Wanka! De elsker mig, og jeg-
o, min Gud! De veed det vist, jeg har ikke levet
en Dag, ikke en vaagen Time siden vi skiltes sidst,
nden at længes efter Dem. Nu gaaer jeg, Deres
’Fader sidder henne ved Vinduet og lægger Mærke
til mig, men jeg lader et Tegn blive tilbage, det
skal minde Dem om, at Livet er friskt og smukt,
naar man er elsket og tilbedt og velsignet som De.«
Med disse Ord hævede han hendes Hoved op
fra Pnden og bandt en lille Hestehaarsring fast i
en Snor om hendes Hals-.
Fyrst Rumanoff stod og saae derpaa, han
fattede ikke ret det forklarede Udtryk, der hvilede
over hans blege Datter, heller ikke den bevægede og
oibrerende Rost, hvormed Pater Pacomo udbrod:
»Lad os nn bede til Gud, saa vil Deres Datter
blive ved at leve, saasandt hnn agter paa denne
Olinulet, jeg her hat knyttet om hendes .lHas
Han reiste sig op fra den knælende Stilling,
hvori han hidtil havdel i,gget svøbte Kappen om
sig og gik, hurtigt og bestemt, som om det kostede
Overvindelse at forlade Værelset Henne ved Døren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
