Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N; N
020
kastede sine Skatte hen til de aandelos Lyttende,
ligesom en Taskenspiller lader regne Blomster ned
over dem, og som endelig syndede mod god Skik
og Sædvane i den Grad, at han aldrig viste sig
og bukkede for Vifaldet, naar han var bleven stukken
ihjel som Romeo, eller skudt i Maskeraden, eller
brændt i Troubadonren, ja, som ikke engang adlod
de stadige Fremkaldelser, der dundrede ham imøde
hver Spilleaften, naar Forestillingen var tilende.
En Dag kom Fyrst Rumanoffs Vært op i Ho-
tellet, lod sig melde, og traadte indtil Fyrsten med
dybe Buk, og en vigtig, halv fortrolig Mine-
»Jeg kommer med et behageligt Budskab.
Deres Excellence har vist bemærket, at jeg ikke skyer
noget Offer, for at yde de ærede Herskaber, som
besvge mit Hote·l, al den Opmærksomhed, der er
mig mulig.«
»Hvad vil De, hvad onsker De?« spurgte
Fyrsten tørt- »Jeg forstaaer Dem ikke ret, De maa
forklare Dem tydeligere.«
»De komme, De kommel« vedblev Værten,
»·jeg fik Telegrammet inat. — Det koster mig utro-
lige Penge, men hvad siger det? —— En saadan
siydelse, noget saa Udsogtl—Jeg kjender jo Deres
Excellences store Kunstsands· — Jeg har engageret
21’«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
