Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
med Haanden og gik igjen videre med Manden,
som nu havde taget ham under Armen. Tilsidst
forsvandt de mellem Træerne
Arfa sad som lynslagen, hun begreb ikke det
Ningeste af hvad der foregik foran hendes Øine
Fyrst Numanoff lod til at dele hendes Forbavselse,
han glemte sin Cigar og sad og betragtede hende
nden at sige et Ord. De ventede en Stund og
ventede fot«gæt)es. Fyrsten vilde gaa, det begyndte
at blive kvligt under Træerne, Arfa holdt ham til-
bage, hendes friske Farve var forsvunden, hendes
Læber bleve blege og Tænderne klaprede, hvergang
hun prøvede paa at tale. Pludseligt stod den
Fremmede atter for dem, dennegang var der et
spottende Smil udbredt over hans magre Ansigt.
»Kjendte Herskabet noget til den Herre, de
nylig talte med ?« spurgte han hulkende
»Grev Nataczekl ja, vist kjendte vi ham.« svarede
Arfa
Jkke synderligt, ikke synderligt !« tilføiede Fyrsten
forsigtig, »han er bleven os forestillet som enhver af
de andre Badegjæster. — Hvor blev han af?«
»Han reiser bort en lille Tour endnu iaften
Jfald De vil se ham, gjør De bedst i at skynde
Dem; han skal strax afsted. — Du der!« vedblev
——»—— »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
