Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
og skjælvende, hun vovede ikke at træde frem i
Stuen, men stod og trykkede sig sammen under
den nldne Halvkaabe medens hendes store, graa-
blaa Øine gled fra den Ene til den Anden med et
Udtryk af Forbavselse, der ikke varringere end
Giildsmedeiis.
Synet af dette fromme og nskyldige Barn lod
til at vække blidere Følelser i Kongens Hjerte; han
havde selv Børn, Mettes Øine mindede ham om
deres. Hver Aften fandt han i sit Hjem tre smaa,
yndige Ansigter med samme Uskyld, samme tillidss-
fulde Tro paa alt, hvad der omgav dem. Det
kunde Mester Maxem idette Øieblik takke sin Gud for.
»Kom kun frem, Du Lille! det er dog din
Hjælp, vi har meest fornøden her, Du er jo Guld-
smed Maxems Datter, det er Dig, der gaaer saa
flittig i Kirke, og det, Du bærer under Kaaben, er
en Pose Penge, din Moder har flyet Dig.«
,,Ja, Eders Naade, som min Moder har flyet
mig,« gjentog hun drempet·
»Og Du, Vrebner, gjenkjender Posen for din,
kom nærmere og se paa den.« Byrge nikkede og
dvælede med at svare, det blev ham pludselig
klart, hvad der her stod paa Spil for Gnldsmeden.
Kong Christjern brød sig heller ikke om Svar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
