Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»«Jcaa, hvad var det saa, Han vilde fortælle mig
igaar Aftes? Kom kun frem med det. Der er Ingen,
som horer Ham.«
Forst sad han og vrikkede med Kroppen som
en, der ikke kan sit Bestik, saa dnmpede han ned
vaa de spillede Dieksplanker, derefter brod det frem,
som en Plaskregn, som en Stormvind, som en Torden:
livge Ja, hvad han sagde, kan jeg ikke gjentage,
det var som om han leeste udenad af en Historiebog
Fanden skal fare i mig, om jeg nogensinde har hørt-
tjonnere Ord. De lod som Musik, som en Klage,
som en Velsignelse over hende Hun var hans For-
svn, hans lebeiidige Vorherre, hun var den, han
havde holdt lldtig efter i de lange Nattevagter, naar
Himmel og Hav blev til et, den, han havde tænkt
vaa, dromt om, længtes efter og aldrig ventet at
finde. Han var kun en fattige Svmand, en Gut, der
ikke nær ansaae sig for god nok til at leve i den
Luft, hun aandede, men alligevel holdt han af hende,
tilbad hende, som de tilbad Motter Marie i de
tatholske Laenderz — vilde hun bare være ham lidt
venligsivdet, skulde hun blive priset og takket til
han kneb Øinene sammen, han vilde slide og slæbe
for hende, rydde hver Steen af hendes Nei, aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
