Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Om Foraaret bragte hun ham de første Blomster,
der kom frem over Sneen, i Jordbcertiden stod der
altid en Skaal foran hans Tallerken; Ebbe spiste
dem, de Andre lo, og Karen sagde ingenting
En Dag, da hun satte Skaalen hen paa Bordet
til ham, og gik igjen, smilede Terkel og strøg sig
med Hænderne op og ned af sine gule Hjorteskinds-
buxer, mens han saae over Skuldren og sagde:
»Nu kan der snart blive et Par af jer To.
Hvad mener Du derom, min Søn?«
Ebbe lo. »Hun er trofast og ilfcerdig til sin
Gjerning, den lille Tos, men hun halter jo.« —
Saa blev der ikke talt mere om den Sag.
Det Aar var der megen Ufred i Skoven, flere
Veifarende bleve udplyndrede, og der gik Tale om
en Hestepranger, som førte en stor Sum Penge med
sig og som Jngen havde seet ellerfhort noget til
fra det Øieblik, han drog ind i Vissenbjerg Gode.
Hans Frcender lod forhøre allevegne, skikkede ogsaa
Folk ud for at gjennemskige Skoven, ligemeget hjalp
det, Hesteprangeren fandt de ikke siden.
En Dag kom der en enlig Rytter nedad Huul-
veien, som løb ind mellem de to berygtede Høie
Karen laa i Busken, noget borte, hun hørte Klokken
klinge og saae strax efter tre Mænd med tykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
