Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Karen stod med hans Haand i sin, hun kyssede
den Og sang
,,,««.·atter! Fatterl jeg troer, at Vorljerre har
l)ort, hoad jeg saa mindelig liad ham otn. Nu er
Du vist paa ret Vei.«
»Vi maa skonde os at naae den,« sagde l)an,
»T«tt lsar hjttlpen mig saa vel.«
Den Aften fyldte ltttn lzele Huset med Sang-
og da de klædte sig as og slukkede Lyset, tog Ebbe-
ltendes Haand og sagde:
»Jeg oeed ikke, hvordan det tan tit-ere, der er
skeet saa stor en Forandring med Tig. Jeg synes,
Tti er saa tjen, som jeg aldrig har seet Tig for-«
»Men jeg halter dog-« svarede ltnn
Saa gik Tiden sont den vilde, der tom gode
og onde Aar. Karen gjorde sin Gjerning og blev
til Velsignelse for Illte Hun vat- en god, from og
retsindet Innsinodetz sont hjalp Eltaboerne, deelte
med de Fattige og gik hoer Helligdag op i Viden-
djerg Kirke, hvordan saa Veiret dat-.
»Te1 et et Hang-, ltoori Vei-dette hader sin
Velbehageligt)ed,« forsikkede Præsten og alle de
Andre meente det samme
Terkel gik bestandig og saae- tit den hvide Steen-
og naar ltan troede, at Ingen lagde Mærke til ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
