Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
omkring sig. Af og til slog han Øinene iveiret,
faae sig om og hviskede:
»Der skal skikkes Bud op til Kirken, —— de skal
give sig til at ringe med den ny Klokke, —- med
min Klokke. Her, — nu ringer den op til Vor-
herre for mig, — det kan han mærke —, det esr for
smig, — for mig alene den ringer, for jeg har be-
kostet den. — Kommer hun ikke snart med Manden?«
Saa var det lidt for Sengetid, at Hundene
begvndte at go og Vognen kjørte frem i Gaarden
Karen fulgte med Præsten ind til Terkel·
Ebbe vilde ogsaa gaa med, men hun skod ham
lempelig tilside og slog Slaaen for Døren
Hvad der foregik ved Sygesengen fik aldrig
noget Menneske at vide. Folkene kunde skjelne en
langsom og alvorlig Stemme, og en anden, som af
og til svarede, ydmygt og bonligt, — de hørte en
tlvnkende Røst og en hulkende Graad. Der-efter
blev det roligt og stille, og der gik lang Tid hen,
som om alt var uddøet derinde, —- — Døden var
ogsaa tilstede.
»Hvordan har han det nn?« spurgte Ebbe, da
Karen lidt efter Midnat aabnede Døren og lyste
Præsten ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
