Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
De sex Dage af Ugen tilbragte Ole i Selskab
med sin Hjord og Hunden Bask, uden at tale med
Nogen, undertiden uden at se Nogen. Heden var
ensom og stor, Lyngen bredte sig overalt, der gik
ingen Landevei eller Sti over den, i stille Veir kunde
han høre en Kirkeklokke sønderfra, saa læste han sin
Aftenbøn, fyldte tørret Lyng eller Mos i Sirkken
til Natteleie, og drev Hjorden i Flok, dermed var
Dagens Gjerning tilende. En sjelden Gang kom en
Skytte ned til Mosen, Ole stod og saae lidt efter
ham. —— Hjeilen peb, Urhanen skogrede og Vinden
strøg hen over Lyngen, det var de eneste Lyd, som
afbrød den dybe Stilhed deri-ide-
Om Søndagen redte Ole sit Haar ned i Panden
og gik hjem, hvor han hørte til; her fik han et
stort, sort Nugbrød, en Krukke Smør og et Stykke
røget Flaesk eller nogle Spegesild, det var Levnets-
midler for den næste Uge. Underveis pleiede han
gjerne at gjøre en Afstikker over til Kirken, mindre
for Gudstjenesten-3 Skyld, end for at faae Lov til
at kime og ringe med Klokken, en Fornøielse, han
satte stor Pris paa. Naar dette var bestilt, tog
han Trceskoene under Armen og satte sig i en Krog
bag Pillen, indenfor Kirkedgren, med Ansigtet skjult
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
