Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
dybt Had til sine Fjender, blandt hvilke Sehestederne
stode i forste Række Denne Følelse blev ikke ringere,
fordi den kun saa sjelden fandt Leilighed til Ud-
brud. — Ved Siden af Jesper stod hans Moder,
en bleg og sørgeklcedt Dame, hvis Aasyn bar Mod-
gangens og langvarige Lidelsers’ Præg, hun levede
blot for sin Son og deelte alle hans Interesser, kun
naar Talen faldt paa deres trykkende Forhold og
Aarsagen dertil, hvilket ofte kunde hændes, vare
disse to Naturer hoist forskjellige
,,Hvad nytter det at sorge?« sagde Moderen
med sin tungsindige Mine. »Hvad hjælper det at
klage? — Fremtiden ligger i vor egen Haand, For-
tiden staaer det ikke engang til Vorherre at forandre.
— Din Slægt har altid villet Strid, selv hvor den
ikke havde Ret, derfor gik det os saa ilde; kom ihn,
min Dreng! at hvergang Du klager over hvad der
er skeet, saa liebreider Du kun din salig Fader; lad
ham nu ligge med Fred i sin Grav, siden han ikke
kunde faae Fred medens han levede.«
Dermed var Striden endt, Jesper kyssede sin
Moders hvide og magre Haand, men det skete med
rynkede Bryn og et hævnlystent Sind, hendes Ord
bragte ham til at tie, ikke til at glemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
