Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Ahrensborg havde reist fig, hun lagde sin
Haand paa Sønnens Skulder, greb hans ·Arm og
Udbred:
»Jesperl Du bliver her, Du maa ikke gaa, jeg
befaler det, nei, nei! jeg beder Dig derom. Du skal
blive hjemme«
Jesper kanipede med sig selv, hans Ansigt viste
en dyb og heftig Smerte, men de fammentrukne
Bryn og spændte Aarer i Panden rodede tillige en
Trods og Vildhed, som syntes at spotte alle
Moderens stønner
Løvenklvv stod lidt og betragtede dem, saa brast
han i en støiende Latter:
»Den Vandmoller dernede fortalte mig, at J
og Eders Slægt havde lidt svær Uret af Sehefteds,
og nu, da Tiden er der til at forskylde det, stikker
JHalen mellem Benene og lader dem fare, —— sikke
Mennesker! Gudbevares, sikke P«tennesker1«
,,Ja,« raabte Jesper, medens hans Røst tvang
sig frem, afbrudt og hæs som en Stønnen: »J kan
lide paa, de har gjort o«s Uret; det er hans Skyld,
vi ere strengede inde i dette Hul, hvor Nøden
raaber til os fra alle Hjørner, det er for ham, den
Forbandedel at min Moders Kinder ere blevne
blege, at hun slider Vadmel og Blaar og neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
