Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
dybere, og kastede det oprensede Jord og Mudder
langs med Siden af dem, derved dannedes efter-
haanden to temmelig høie Diger, imellem disse var
der lagt Græstørv og Lyngriis, og gjort en farbar
Vei over Mosen J den tørre Aarstid var denne
Vei ret bekvem, men naar Regndagene og Sneen
kom, blev Moer til en Sump og Sumpen til en
So, som oversvommede Egnen og ikke lod anden
Vei tilbage end en smal Fodsti oppe paa Kammen
af de to Diger. -
Da Lovenklov mærkede den vaade Jord, hvori
hans Hest sank ned, blev han utaalmodig og be-
gyndte at skjende.
»Er Du ogsaa sikker paa, Du viser os rigtig
Vei, Du, Bondedyrl« udbrød han heftig-
»Det kan I lide paa,« svarede Ole· »Jeg
har gaaet herude ved Dag og ved Nat, siden jeg
var en lille Dreng, og kan ikke tage feil.«
»Men Vandet stiger jo og Hesten slipper i, og
rundt om os øiner jeg kun den blanke Sø.«
»Ja, det varer ved en lille Stund endnu, saa
bliver det bedre. Kan J se derovre i Vest, hvor
der blinker et Lys-, det er den gamle Vandmollez —
nu er vi der snart.«
Atter gik en Stund hen i Tavshed Ole ved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
