Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Under disse Ord tog han og Skovsogden Vad-
sækkene og gik ud for at spænde dem paa Hestene.
Da Jesper blev alene med Kristiane, gik han
et Skridt nærmere mod hende og rakte hende
Haanden Der var ikke Spor af hans tidligere
Trods og Barskhed tilbage-
»VilJ ogsaa tænke paa mig engang imellem?«
spurgte han undseelig og forlegen.
Hun skjulte hans brede, solbrændte Haand
mellem begge sine, bøiede sig over mod ham og saae
paa ham med Øine, der straalede i Taarer.
»Det vil jeg vist,« svarede hun. »J skal og-
saa tænke paa mig.« Dermed slap hun han-3 Haand
og gik. Henne i Dorkarmen standsede hun, vendte
sig om og hviskede, som om hun vilde betro ham
en Hemmelighed: »Tænk kun ofte paa mig, — J
maa gjerne, tænk altid paa mig, —— tænk ikke
paa andet,« tilføiede hun og hver Gang mere
jublende og inderligt.
Saa gik hun. Han blev siddende derinde.
Lidt efter hørtes Hestetrav udenfor. Det var
dem, der red bort.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
