Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
uden Brolægning, Uden Lak og Skygge, hvert Huus
indhegnet med sit Plankeværk af ophngget Skibs-
vrag· Den gamle Kirke er føgen til af Flyve:
sandet, i mange Aar voxede Bankerne op omkring
den. En Søndagmorgen efter en Storm havde
der reist sig et nyt Sandbjerg foran Kirkedoren,
saa Menigheden ikke kunde naae ind. Da steg
Præsten op paa Bjerget og sagde:
»Vorherre har lukket sit gamle Huus for oss,
vi vil gaa hen og søge os et andet.«
Efter den Tid stod Kirken odez for tjente den
til at bringe de Troende til Gud, nn tjener den til
Svmasrka for at bringe de Betrcengte ud af Faren.
Over Sandbankerne en tarvelig Væxt as snigende
Marehalm, Klittag og blaagronne Tids-Alen — ude
paa Stranden en Mængde lysegraat Tømmer, som
drev iland forrige Nat, sonderslidt, gnavet af Hav-
bunden, oversaiiet med smaa Skaldyr, der have
suget sig fast mellem Revnerne, — længere ude en
Vandpyt, endnu ikke tørret bort efter sidste Flodtid,
omkredset as spionerende Terner og store, gulnæbede
Maager, — saa en Flok Ryler og Strandlobere,
der slaa ned og forsvinde langs med Haostokken,
under dwmpede og sorgmodige Skrig, — dernæst
nogle store, spidsgattede Fiskerbaade, skurede saa
Smaafolt. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
