Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Den blaa Ko malker godt idag,« som der blev
spaaet iaftesjs·
»Men de Skibbrudne, som bad og græd og
forsvandt, dem seer man intet til.«
»Jo, de komme nok,« forklarede en kyndig
Mand, »men det kan vare en otte eller fjorten Dage,
saa drive de ind fra Havet, tykke og fede, og ligge
og rokke og vippe Ude iHavstokken, som om de bad
om Lov til at faae en Skovlfuld kristen Jord over
sig. Naar de saadan komme ind, kalde vi dem for
Strandvaskere," tilføiede den Kyndige i en be-
lærende Tone.
Det er Skagens Strand.
Hvergang jeg seer denne Kyst i Billede eller i
Virkelighed, mindes jeg en Begivenhed, den engang
har været Skneplads for, et af disse smaa hemme-
lighedsjsfnlde Dramaer, der ikke blive mindre sørge-
lige, fordi de kun have Gud og de handlende Per-
soner til Vidne. Jeg har talt derom engang for,
det er længe siden, dengang levede endnu Hoved-
personen. Nu er hun død, og jeg kan derfor for-
tælle Slutningen af hendes Historie.
En Stormveirsdag saae Fiskerne oppe fra Klit-
terne et stort Skib manovrere udenfor Kysten Det
viste intet Flag, forlangte heller ingen Hjælp, Vinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
