Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Edele, »men siden i Middags gjør Barnet ikke
andet end at sukke og græde Hun vilde endelig
« høre din Mening, før hun ret bestemmer sig.«
»Saa lad os gaa lidt ind i mit Sovekammer,«
sagde Bodil, og aabnede Døren til næste Værelse
»Du vil nok tale hende tilrette,« hviskede
Moderen »Du kan bedst. Det var altid salig
Frantzes Ønske at de To skulde faae hinanden, og
Sagen har jo været afgjort mellem os Søstre i
mange Aar.« .
Bodil tav. Edele forstod ikke det Udtryk, der
laa i hende-3 Ansigt, idet hun lukkede Døren efter sig.
Alt i Bodils Nærhed var mørkt og trist, Solen
fandt ingen Vei til Værelserne Lofter og Vægge
vare sorte af Ælde, Moblerne gamle, udenfor
Vinduerne skyggede nogle halvvisne Elmetræer, og
kastede deres Rangler ned i den græsbegroede Gaard-
J et saadant Hjem kunde Lykken ikke trives-.
Da Vibeke kom ind i Sovekamret, kastede hun
,sig ned for Bodils Fødder og strakte sine Arme frem
mod hende
»Du vil hjælpe mig,« hviskede hun, »Du alene
, kan det, fordi Du selv har liidt saa meget, og veed,
hvad Ulykken vil sige.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
