Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
tænke-, han vil handle for mig; lad dem banlyse
mig, lad dem tage min Arvelod Tusind Gange
heller i Fattigdom med Steen end i Overflod med
Palle.«
»Naa, naa!« sagde Bodil, »Du tager saa stærkt
paa Vei, det holder jeg ikke af; lad os se at tale
lidt fornuftigt; men Du er et ulydigt Barn, Du!
som ikke vil lystre dine Forældre, det kommer der
sjelden noget godt ud af. Hold nu op med at græde,
se paa mig. Du tør ikke, Du frygter for Udtrykket
i mine Øine, ja, de vare kjønne engang, Folk sagde
det, lidt kjønnere vilde de være endnu, om jeg
ikke havde grædt saa meget. — Jeg fik ingenting
for det.«
Hun sad paa Bænken ved Døren med Vibekes
Hoved i sit Skjød, hendes Stemme sank efterhaanden
ned til en utydelig Hvisken, hvortil den unge Pige
svarede et Par Ord. Derefter talede Bodil længe
alene. Hvad hun bestemte, fik kun Vibeke at høre,
og det lod til at øve en vis beroligende Virkning
Maaske Moralen af Mosterens Tanke laa i den
Slutning, hvormed hun reiste sig, og som hun ytrede
med et spottende og trimnferende Smil:
,,List, sige de, er intet værdigt Vaaben at bruge,
men jeg holder for, at det Vaaben er det bedste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
