Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
»Jeg er en ulykkelig Kone,« sagde Fru Edele,
»men jeg holder paa min Honnvr og gjør hende
arvelvs."
»Det er Ret,« ytrede Margrete.
»Nei, det er Uret,« svarede Bodil, som hidtil
havde siddet tavs og ubevægelig i sin Lænestol
»Og Du, Søster Margrete, skulde ikke opmuntre
Edele til det Onde Hvad J gjør idag, vil J komme
til at fortryde siden, jeg siger det her for anden
Gang. Lasg Mærke til min Spaadom.«
Hendes Stemme blev ved hver Sætning mere
skarp og truende, de Andre syntes ikke at bemærke
det. Edele trak paa Skuldren.
Næste Aften, lidt fo Solnedgang, kom Byrge
Damss Foged med to Vidner til en lille Gaard, der
laa omme bag Skoven. Jnde i Stuen sad en ung
Mand med Vibekes Hænder mellem sine, han saae
paa hende, smilede og hviskede; hun sad bøiet og
bleg foran ham og vedblev at holde sit Hoved
sænket, for at han ikke skulde se hendes vaade Øine-
Da Birkefogden og hans Mænd gik ind i
Gaarden, goede Hundene, og Steen Joersen aabnede
Døren for dem.
Fogden var en lille Mand i en falmet, lav-
slidt Kofte, han-3 røde Ansigt, forstod at rette sit
Smaafolk· 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
