Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Vibeke blev staaende udenfor Kirkedoren, hun
knugede Psalmebogen i de foldede Hænder, hendes
Læber vare blege og farveløse.
Da Gudstjenesten var forbi skyndte Menigheden
sig ud af Kirken og stillede sig i to Rækker, for at
se Herskabet stige i deres Karosser Jdet Fru Edele
kom Ud, knælede Vibeke ned paa Stenen foran Døren,
strakte sine Hænder iveiret og udbrød saa høit, at
de Ncerrneststaaende hørte det:
»Min hjertekjcere Moder! Du har nylig bedet
til Gud om Naade, jeg arme Synderinde kommer
nu, for at bede Dig om det samme."
Fru Edele blev blodrod i Ansigtet, hun samlede
Kjolen, som Vibekes Haand berørte, og svarede koldt
og haanligt:
»Den godeKone lngter forbandet af Kostalden·
Jeg kjender hende ikke.«
cHermed skred hun over Stenen og lod Lakaien
hjælpe sig op i Vognen, uden at vende Hovedet
tilbage.
Søndagen gik langsomt og ensformigt for de
to Ulykkelige De havde begge dannet en lille Bylt
af deres Klæder og vare rede til at drage bort naar
Fogden viste sig; men Steen glemte, at Loven forbød
at fuldbyrde en Dom om Helligdagen. Manden kom
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
