Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Steen og Vibeke fortalte alt. Bodils Hjerte
syntes efterhaanden at to op ved Synet af de Unges
Lykke, der kom et Smil frem paa hendes tynde
Læben medens hun sad og lyttede.
»Du bliver da hos os inat?« sagde Vibeke,
»ikke sandt? det er forsilde til at tage den lange
Vei hjem iaften·«
»Naar Moster er her, er hun jo ogsaa hjemme,«
ytrede Steen, »alt hvad vi eie, tilhører hende-«
»Ja, jeg har tænkt paa at blive hos Jer en
Stund, imorgen, iovermorgen, endnu lidt længer
frem, hvem veed, maaske for bestandig Hvorfor
se J paa hinanden? J skal ikke blive bange, er
jeg maaske til Uleilighed?— Du rynket Panden, lille
Steen? Jeg forlanger kun en Kakkelovnskrog og
en Seng til at do i.«
»Tet hører Gud!« svarede Steen, ,,jeg skulde
ikke forlange bedre, end at Moster blev her alle
sine Dage og saae paa den Lykke, hun har skabt oss.«
,,Ja vist, saadan noget lader sig sige, — men
nu er jeg træt og vil helst gaa til Ro,« ytrede hun
lidt senere, ,,viis mig det Kammer, J har tænkt at
lægge mig i, saa kan vi tales ved om Resten
imorgen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
