Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
var hans Hustru, hun holdt ogsaa af at formane
og moralisere, ligesom Henning Ten gamle Skri-
ver sad med begge Hænder omkring Overkoppen,
han saae iveiret, men sagde intet, han tog blot
Konen-3 Haand og kyssede den, som om han derved
vilde betegne sig skyldig og at hun havde Grund
til at skjænde Saa smilede hnn, nikkede til ham
og gik hen til det lille Bord, hvor Thekjedlen snur-
rede over Spiritnsslampem for at skjænke ham
endnu en Kop. Hende-3- Formaninger lod imidlertid
ikke til at frugte fuldt saameget som Mandens; i
det Øieblik hun vendte ham Ryggen, stak han atter
sin Theske over i Snkkerssaalen og lod høist be-
heendig hele Skeens Jndhold forsvinde i Munden-
Uden at Konen mærkede det mindste.
»Det vil blive en streng Dag,« sagde han lidt
efter, medens han sbandt sit hvide Hals-klæde sam-
men over Kraven, »men Herregud! jeg kan da ikke
faae mere end nei, og det Ord har jeg nu hørt i
saa mange Aar. — Hvad sagde han, — Manden
dernede, — igaar?«
,,Ja, han var rigtig fæl, Fatter, det er saadan
et slemt, fortroedeligt Ansigt, der sidder paa den
Mand. — Nu har jeg kilet op og ned ad alle de
Trapper vel tyve Gange efter min Hunsleie Vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
