Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Kanalerne sig ind imellem Buskene· Han stod
op og gik, satte sig og vandrede atter afsted.
Haven var forladt, selv Fuglene fløi tavse og
sorgmodige omkring mellem Træerne. Langt borte,
ude paa anreveien, gnede en Hund, og en svag
Støi af Vogne og Veisarende naaede ind i Haven.
Han var kommen op paa Slotsbakken Kirkeklvkken
slog atter, og det var langt ud paa Eftermiddagen
Han lænede sig til et Træ og stod og saae sig om-
kring. Alle hans Fremtidssyner havde et Taage-
liilleds Uklarhed, fordi det bestandig kun er vor
egen Stemning, som giver dem Friskhed og Farve.
Lysstraalerne stege stedse høiere op paa den lille
Kirke, skinnede paa de overste Vinduesruder, derfra
op paa Taget, tilsidst paa Spirer, rinder hvis Floi
en Flok kvidrende Stære havde taget Plade.
Men da Solen endnu engang til Afsked bred
igjennem den gulrvde Taage, der havde lagt sig
over Byen, og Kirkeklokken pludselig begyndte at
ringe, brast Henning i Graad, Lyset flimrede for
hans Øine, og Klokkeklangen lød til ham som Trøst
og Forjættelse Da hævede den gamle Mand sit
Hoved, og hans tørre og skjælvende Læber fandt Ord-
»Nei, jeg vil ikke dø, Gud har sagt det, han
seer ned paa mig, jeg vil tage fat igjen, begynde
Smaafolk. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
