Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
laa nedfnnken i de opstablede Puder, kneb Slav-
inderne i Arme og Øren og sendte dem forud til
Kokken i de mest besynderlige Ærinder. Lea sad
foran et stort Speil, gjennemflettede sit pragtfulde
Haar med Baand og Blomster, lod sig fortælle, at
hun saae nydelig ud, og erklærede, at hun var
bleven skuffet i alle de Løfter, man havde gjort
hende om Reisens Behageligheder, hun tilføiede en
høitidelig Forsikring om, at saasnart Negnbygerne
borte op, vilde hun lige strax sættes fraborde
ved den første By, de kom til. Landets og Stedets
Navn nævnede hun ikke, af Mangel paa et tydeligt
Begreb herom
Det var en sørgelig Dag og de nærmeftføl-
gende bleve ikke bedre, Regnen vedvarede uafbrudt,
Skibet dnvede og slingrede, den eneste Lyd der
naaede ind i de ulykkelige Fremmedes Kahyt var
Matrosernes siappende Gang ude paa Dcekket,
naar Varken efter et langt Stræk laa over paa en
anden Vov, og Vindstodene som peb oppe i Talle-
lagen, og om Aftenen den sørgmodige Mundharpes
svirrende Toner.
Hvad skal der kunne fortælles om disse lange
og ensformige Dage i et Selskab, hvor saa for-
skjellige Interesser gjorde sig gjældende, uden anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
