Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se at bære over med hans Boriiestreger og skal
kjont lystre, hvad jeg siger.«
»Jeg, lystre!« gjentog hun med et ubeskriveligt
overmodigt og spottende Udtryk, »DU glemmer vist,
hvem Du har for Dig. Jeg er kun ’vant til at
befale. Hjemme paa vore Ejendomme har jeg
halvsyvende hundrede Slaver, som skjælve, naar
jeg blot hæver min Finger mod dem. — Jeg skulde
lystre Dig!" »
»Ja, jeg veed det nok, hjemme paa Deres
Plantage svommer De i Guld og Silke, der er De
den fornemme Dame, som Enhver maa neie sig for,
Gorm derimod er kun en fattig Skibsjnng, men i
Vorherres Øer gjelde J To vist ligemeget, og De
er ikke hjemme, husk vel paa det. Gaaer Drengen
og jeg fra Dem, er De fortabt, kald alle Deres
halvsyvende Hundrede tilhjcelp, de komme ikke, inden
to Etmaal vil De være lige saa ilde faren som
de, der gik tilbunds inat. Hvem skal bringe Dem
ind til Faktoriet, hvem skal bjerge Foden til Dem,
hvem skall vare Dem for de vilde Dyr og for de
Kammerater, der undertiden ere vildere end Dy-
rene?«
Hun sad et Ojeblik tavs og syntes at opfatte
den trøstesløse Udsigt, Salomon aabnede for hende,
Salomon Baadsmand· 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
