Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
han med et ondskabsfuldt Blik mod Lea, »men hun
skal inte være forknyt for det, her er noget andet
Stads-, som jeg har sanket op nede i Havstokken«
Han klappede paa sine bugnende Lommer og lagde
en Mængde brogede Konkvlier og Sneglehuse ned
paa Sandet foran hende.
Da Flodtiden kom, begyndte Vraget at rokke
og bevcege sig ude mellem Skikrene, det steg iveiret
og sank igjen, lidt efter skiltes Tomnieret og drev
bort, dermed var det sidste Spor af Jonge Barm-
bas forsvunden. .
Himlen glodede, Sandet brændte, Maagerne
skreg, ingen Sky, ingen Bevægelse iLuften. De
tre Skibbrudne havde begyndt deres Vandring,
Gorm gik foran med Sostovlerne om Halsen, yderst
tilfreds og veltilmode
»Det er dog et bedre Liv,« ytrede han, ,,end
at sidde og polere Lanterner og skrabe Hvideroer
nede i Kabyssen, men jeg glæder mig dog ikke
rigtig, siden Styrmand forliste alt sit rare Toi,
Frøken ogsaa; — lidt beholdt vi da Gudskelov til-
bage,« tilføiede han, med et kjærligt Blik paa Sø-
stovlerne ,,Freken seer saa modfalden ud, Frøken
skal inte være forknyt, naar vi komme ind paa
Pladsen, kan hun jo kjøbe sig en heel Skabskiste fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
