Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S iZ
nikkede. Tag kun alle vore Veninder med, sagde
hun og rakte hende Haanden. Hvad er det? ud-
brød den unge Kone, dine smaa Fingre ryste jo,
Du er yndig, Du lille Utaalmodigel kom, lad mig
kysse Dig. Tag imod et Raad til Afsked, et Ord,
et eneste, det indeholder hele min Livsvisdoinr
langsom! altid langsom, — alle vore Nydelser bero
herpaa. Drag Tiden ud og lad dem føle, at de
dø. Vi sees i Eftermiddag
Veien ind til Plantagen var pynter med Blomster
og Guirlander til Ære for Mama. Slavinderne
skreg søde Amal rare Amal og strakte deres smaa
Unger iveiret, for at de bedre kunde se denne lille,
blege Fe, hvis Pragt og Skjønhed overgik alt, og
as hvis Jndfald deres Liv og Lykke var afhængig
Fogderne ventede ved Porten, alle unge, alle smukke,
de søgte at faae et Blik as os, deres Øine slugte
Mama, det var en sand Jldstro·m, vi kjørte igjennem.
Inde i Gaarden stod Matthis og ventede, vore
Komtesser derimod krob sammen i Skyggen under
Muren, matte, gispende og forbroendte af den glo-
dende Sol. Deres Silkekjoler vare flængede, deres
hvide Atlaskes Sko sønderrevne. Ada laa paa
Steenbroen, hun mægtede ikke at staa op igjen–
Mama lod sig bære hen til dem, for nærmere at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
