Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. »sk— «
104
Han har aldrig været saa elskværdig som nu. Han
hænger over inig den hele Dag, selv naar jeg
flygter ind i mit lille Tortnrkammer, har jeg ham
ved min Side, han kan blive aldeles rasende ved
det, han seer derinde Lægen paastaaer, han maa
skaane sig, men det er ikke muligt at faae ham til
at tage mod Fornuft. Jgaar kommer Mennesket
hjem fra Vorsen og fortæller, at de tale om viig
deroppe, der doer formange af mine Slaver, jeg er
vist for haard mod dem. — Hvorledes vil Du, jeg
skal bære mig ad, min Ven! maa jeg ikke straffe
dem, naar de feile? Detindrommede han da. Men
de feile jo bestandig, Du skal strax faae Beviser.
Jeg ringer, En af dem kom ind, i det samme stoder
jeg til et Vlotiistergla·«3, saa det falder ned og
gaaer istykker paa Gulvet. Hvor Du er nbeheendig,
siger jeg til Barnet. Hun undskyldte sig og meente,
det ikke var hende. — Der hører Du, hun under-
staar sig at sige mig imod, anseer Du ikke det for
en Feil? Saa tager jeg Pisken og befaler Tosen
at tilstaa, at det var hende, der slog Glasset istykker,
og hun tilstod strax-. Horer Du! nu lyver hun,
kalder Du ikke ogsaa det for en Feil? Saa afsted,
ind i Tortnrkammeret, der bandt jeg hende til
Pcelen, men det var ikke muligt at komme videre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
