Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
tavs og l1)dlo»5, men opmærksom paa det mindste
Vink.
Da Vognene kjørte frem, seirede Mama en ny
Trinnif dele Selskabet udbrod i Beundring over
en lKale sehe, Papa havde forceret hende, en sand
Stoddeskah nydelig, spinkel, foret med hoirodt Atlask
og trukken affire, snehvideHeste; Matthis var Kndsk
jeg og Fru Wanderbrongh toge Plads hos hende.
Idet vi skulde kjvre, vinkede Mama ad Zoe» lod
hende lægge sig ned paa Bunden af Vognen og
satte sine Fødder paa hende.
Hvorledes gaaer det? spurgte den lille, ond-
skabsfulde Fru Wanderbrvngl), kan Kjobmandskonen
faae sine Komtesser til at lystre? — Det haaber
jeg, svarede Mama. Reis Dig lidt, Sexl lceg dit4
Hoved op mod mit Knæ, saa jeg kan naae Dig.
Jeg kan ikke lide hendes Øren. — Da ere de dog
smukke og sjelden smaa, — mindre end dine, til-
føiede Fruen hviskende. Jeg har en Bøn til Dig,
søde Eleonor, Du maa ikke asslaa den. Dette vid-
underlige Armbaand, Gaven fra min Prinds, skal
være dit, hvis jeg maa faae denne lille Tingest
hjem med mig. Betragt blot Brillanterne, se hvor
de funkle, der er ikke Mage til dem i Madras5.
Hun strøg Armbaandet ned og lad Diamanterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
