Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
–
114
jeg virkelig lovet det? sagde Mama og lo. Ja,
saa tager jeg nu mine Ord tilbage. Jeg kan jo
ikke gjore ved, at Du kjeder mig. Ralf skal kjore
os hjem, det er afgjort. Jdet vi stege ud af
Vognen nede foran Pavillonen, kom en Rykter ja-
gende hen over Veien. Da han saae oss, sprang
han af Hesten, trængte den hurtig tilbage i Bu-
skene, rev Hatten af og blev staaende ubevægelig
som en Støtte, med Hovedet sænket dybt ned mod
Brystet. Alle betragtede ham, og han var denne
Opmærksomhed fuldkommen værdig Jeg har al-
drig seet et Hoved saa smukt, saa friskt og talende,
eller en saa mandig Figur som dette Menneskes-.
Fru Wanderbrough trak Mama i Armen. — Hvor
han er prægtig! hviskede hun, tal lidt til ham,
søde Eleonor, for at jeg kan betragte ham imedens-.
Hvad gjør De her? spurgte Mama kort.
Jeg har været ude paa Opmaaling med Magi-
steren, svarede han drenipet og forlegen, idet hans
straalende, blaasorte Øine syntes at bede om Til-
givelse, fordi de vovede at betragte hende. — Tet
er ellers forbudt mine Folk, at komme tilsyne i
Gangene, medens’ jeg passerer dem. Vidste De ikke
det? — hvorfor tier De? — Jeg beder den naa-
dige Frue om Tilgivelse! svarede han med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
