Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
vaa oss. leaina floi ham iniode med en itidtlvftig
Skildring af hvad der var hændet og drog Zoe
frem ved det ene Øre, for at han skulde se hendes
Frelser. Den lille Mand stod aldeles niaalloss
foran de fem Piger og lod sine Øine glide hen
over dem. De stndferl sagde Mama smilende, De
betragter dem saa nvie, det er sandt, De var jo
Llege i den Familie. — Det var jeg, men jeg
kjendte dem næsten ikke- igjen, svarede Manden. —
De have maaske tabt sig noget, ytrede Mama spot-
tende, ja, man siger, at Luften herude ikke skal være
videre god for mine Folk, det faae de at finde sig i.
Medens hun talte vedblev hun at holde Zoe
fast i Øret —— Kom Doktor! ytrede hun smilende,
snit mig dette Baran Øren af, jeg kan ikke lide
dem. — Det vilde De selv være den forste til at
fortryde, svarede han, at mangle Ørene er jo Trin-S-
masrke, skulde Folk maaske sige, at den sntnkkehFrn
van Pimperfoelsz Slavinder have været iRettens
Hænder? — Vil De ikke, kan De lade være, saa
klipver jeg dem selv af med min Sax, en Dag
naar det falder mig ind. De er en slet Læge, jeg
vil ikke have Dem mere i min Tjeneste, De er
langt fra omhyggelig nok for mig. Hvor skulde vi
vel have sagt Dem, hvis denne rædsomme Ulykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
