Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu sammensnorede, men det var ikke synligt,
fordi de havde hyllet hende ind i et stort Tæppe
Mamas Ulykkelige, Jan Krayenhoff, red ved
Siden af os. Han var allerede taget i Brug og
fik underveis- de første Begreber om sin nye Stil-
lings Vesvierlighed Først red han ’paa ltoire Side
af Vognen, det var nu noget, Matna aldrig tillod,
saa holdt han sig for langt tilbage, det var uop-
mærksomt, han maatte være hende saa nær, at
hun bestandig kunde ligge og se paa ham, og
hvorvel hun lod, som om han aldeles ikke var til-
stede-, modte jeg dog hyppigt et stjaalent Blik, der
i Smug gled over mod den smukke styrtet-. Han
blev sig selv lig, hans Øine syntes at være tryllede
fast til hendes lille Person, de straalede saa hen-
rykke, saa lykkelige, de glodede, de brændte, —— ja,
det var Øine, der talede et Sprog, som ikke lod
sig mistyde — Vi lo begge To, da han skulde
hjælpe os af Vognen. Han vovede ikke at berøre
hende, blev rød og bleg, Mama gav et lille Skrig
og- troede hun skulde falde, saaledes skjælvede han,
medens hun laa·i hans Arme-
Gruyt kom frem i Huusdorem klædt i et Par
stribede Lærredsbuxer, hvis Seler gik op over de
nøgne Skuldre, hvor den sorte Hud laa i store,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
