Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Pragt. Moder og jeg havde vore bestemte Pladser,
som Jngen vovede at gjøre os stridige, de bedste
og meest synlige, naturligviis, — Du leer! ja
hvorfor ikke? — Lille Zoe laa paa Maatten foran
hendes Fødder, hvert Øieblik blev hun skikket afsted
i de meest besynderlige Ærinder, hun vakte en
umaadelig Opsigt i sin snevre Atlaskes Dragt
Herrerne trængte sig om hende, Damerne skulde
knibe hende i Kinden, kjærtegne hende, hun høstede
den Aften langt flere Triumfer end alle vi Andre.
Paa engang lod der Raab og Skrig oppei
G.1deti, en Flok Negerbvrm Mulatter og Last-
dragere kom drivende ned imod os. Foran Svær-
men gik to Personer. Den ene var Grnyt i et
Par blaastribede aner, som endte lidt nedenfor
Knceene og saa snevre, at hele Formen af hans
bnede Mave kom tilsyne, en brnn Herrekofte og
nd fra Halsen noget hvidt Lærred, som skulde fore-
stille Kalvekryds· Paa Brystet hang en stor Mes-
sing Sparebosse og i den ene Haand bar han et
langt Bambusror, hvortil der var bunden en Pung,
som han strakte op til Vinduerne og hen mod de
Forbigaaende Ved hans Side gik Ada, ydmyget,
bøiet, jfonderknnst, næsten ukjendelig, forresten var
hnn den morsomste af de To. Gruyt havde kunst-
Salomon Baadsmand. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
