Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Verden, større Overlegenhed end nu da Lidenstalien
greb hende, aldrig i høiere Grad været Residentens’
Datter og den fornemme Dame-« Samfundet kunde
ikke klage, det fik alt hvad der tilkom det.
Da hun endelig blev kjed af disse daglige
Kjore- og Rideture, med andre Ord kjed af alt
hvad Livet paa Plantagen var istand til at byde,
faldt hun paa at besøge et Badested ved Kysten og
reiste bort med et Tros af nye Slavinder, alle-
sammen lysegule Malaipiger. To af vore Com-
tesser havde hun forinden givet bort til Arbeide i
Blomsterhaverne, to andre fik Josepha ned i Va-
skeriet, Gud veed, om nogen af dem holdt Som-
meren ud. Jan og Zoe fulgte hende, jeg derimod
blev hjemme, fordi jeg den Sommer havde andre
Interesser at varetage.
Hun drog Tiden ud dernede og lod til at
glemme alle os andre, jeg skrev, jeg længtes-, Papa
skrev, hun kom ikke, først mod Regntidens Begyn-
delse vendte hun tilbage, frisk og blændende som
altid. Den forsvundne Tid lod ikke til at have
havt videre Indflydelse paa hendes Tilbøielighed
Klokken lød ligesaa hyppigt over Gangen som for,
Jan maatte altid »vcere i hendes Nærhed Han
derimod forekom mig ikke ganske at være den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
