Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
var saa mørk og tankefuld, hnn kjærtegnede hans
Kind, medens hun laa i hans Arme.
»Du er vist vred paa mig, siig detl — Naar
vi komme ind til Byen, skal jeg kjobe Dig hundrede
Pistoler, om Du vil, men min Ring maa Du ikke
forlange.«
»J Byen behøve vi ingen Vaaben,« sva-
rede han. «
Der gik igjen en Stund, og Dagen heldede.
Da de naaede ud af Passet aabnede en tæt og
sortebrun Skov sig for dem. Regnen flød i Strømme
ned over Jorden. Leas vaade Klæder sloge sam-
men omkring hende, hun standsede og strakte Hæn-
derne iveiret, saa hjælpeløs havde hun ingensinde
vceret før.
Natten vilde ikke faae Ende Inde i den lille
Hytte, Salomon og Drengen reiste, da Mørket
faldt, laa hun og krøb sammen paa sit vaade Leie
Vanddraaberne trængte ned mellem Grenene, af
og til rystede et klagende Vindstod Hytten og
blæste Stykker af Palmedcekket bort fra den. Uden-
for sad Styrmanden og talte med Drengen, dæm-
pet og hviskende; det gjaldt vist Reifen, det gjaldt
Faren, derom var hun overbeviist Dagens Møi-
sommeligheder havde trættet hende, Nattens Rædsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
