Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
paa Stenene. Dommen er afsagt, los ham nu.«
Dermed roede de rask hen mod Klippen «
Habakuk stirrede fra den Ene til den Anden.
Det nformodede Syn af Gorm lod i Begyndelsen
til at have revet ham Mælet. Hans smalle-, gule
Ansigt syntes at blive længere under Drengen-3
Anklage, og de to Matrosers Mine var aldeles ikke
beroligende-. Han bad for sig uden at blive hørt-
Baaden skod afsted igjen med fordoblet Fart, og de
truende Klipper kom stedse mere synlige frem af
Stnmringen Pludselig lagde den ene Mand sig
paa sin Aare og udbrod:
,,Guds3 Død og Pine, det maa gaa om igjen,
vi har dømt forkeert, og der er ikke skeet Ret og
Skjel med det Mandfolk der.«
Habaknk lyttede og hævede sit sænkede Hoved.
»Jkke sandt!« udbrod han med indsmigrende Røst;
»det er en syndig Dom. J vil være naadige
mod mig og ikke agte paa, hvad den Jnng siger.
Danske Smncend ere saadanne rare Folk, jeg er en
fattig Mand og sidder med mange smaa Born
hjemme.«
»Det er ikke gaaet til med Ret og Billighed,«
gjentog Matrosetr »Habakuken er forhort og har
tilstaaet,—ikke sandt, alt, hvad Drengen siger, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
