Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,
vide, de ndgjore nndertiden hendes bedste Lin,
hendes eneste Lin.
Iliedenss Vessel var beskæftiget andetsteds-, thi
det laa nu engang i hans Natur at nære tilstede
overalt, knnde af og til det Utrolige hændes-, at
den fornemme Tante kaldte Salomon til sig og
tog tiltakle med det, han havde at sige. Han Var
saa morsom, den Baadsisntand, han bragte hende
altid til at smile, han havde ogsaa paa sin Maade
oplevet meget. Tcr fandtes- desndem idetmindste i
een Retning, en vis Overensisstenimelse i deres-
Smagx Salomon holdt meest af at tale om Peder
.-
Eeszseh i dette Foredrag asbrod Frøken Richmond
F
ham ingensinde, hun horte med samme Luft, som
han fortalte, og forstod endog med stor Behændighed
at bringe ham tilbage til det samme Kapitel, hver-
gang han liegnndte paa et andet.
Tenne lille Afbrydelse i Fortællingenss Gang
maatte finde Sted, for jeg knnde gaa videre.
Salomon aabnede altsaa Vogndoren, kyssede
Varonesksse Lovendals Haand og sendte Froken Rids-
mond sit blideste Smil. Hnn havde leenet sig til-
bage paa lsgynderne, og lagt en smal og nydelig
Fod op paa Forseedet, ved Siden af en gnll)aaret,
fed Mods, som stirrede paa den fremmede Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
