Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
sammen, gav mig Haanden, ønskede mig til Lykke,
ikke min Salighed en Eneste af dem meente det. —
De har mange Venner! sagde En. —- Jkke her,
svarede jeg. Venner overalt! sorsikrede Fyren,
baade blandt Herrer og blandt Damerne — Ved
det sidste Ord lo han saa polisk, det slog mig. Jeg
tænkte mig om, jeg kjender ingen Damer, ingen i
den vide Verden Saa stod De for mig. Salomon
talte om Dem igaar, det maatte være Dem, iicegt
det, om De tot. Ikke sandt, det er jo Dem?«
»Hvad kan jeg vel gjøre?« hviskede hun for-
legen, »og hvorfor troede De netop, det var mig?«
»Hvorforl fordi De mener mig det vel, fordi —
jeg synes, at alt det Gode kun kan komme fra
Dem. Har De aldrig lagt Mærke til om Aftenen,
naar Maanen gik op og hun stod med diset Luft
nede i Kimingen, saa kom de frem, alle de seere
Skikkelser, som Mørket og Taagen danner. Jeg
har siddet og stirret ud efter dem mangen lang
Nat, mens vi laa under en læget Val og laasede
for Veiret. Det var underlige Syner, mit Øie
mødte Et af dem ligner- De, det kom og blev
borte igjen og viste sig bestandig klarere og be-
stemtere mellem alle andre, det fik Form og blev
staaende herinde, det Billede, lige siden jeg feilede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
