- Project Runeberg -  Danske Folkeskuespil / I. Lauge med den tunge Haand. Trælleæt. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
10

(1899) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lauge med den tunge Haand - 1. Handling - 3. Optrin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10 CARIT ETLAR:

saadan gaaer Dagene, jeg lever og spiser og sover, for at
begynde det Samme imorgen igjen.

POWITZ, Du fører et stille og ubevægeligt Liv herhjemme, det
sløver og forstemmer. Derfor skal Du ud i Verden, for at
kæmpe Dig træt; Stormene komme, frygt dem kun ikke, min
Broder, hvad enten Du vinder eller taber i Kampen, vil Du
gaa større ud af den, og siden lee og juble med os andre.

INGO. Hvor Du veed Besked om Alt.

POWITZ. Det har jeg jo din Fader at takke for. Det lidet
jeg veed mere end Du, lærer Du snart.

INGO. Jeg vil hellere have din Hjælp nødig og lære af Dig,
Bliv ved at fortælle mig hvad jeg ikke veed. Nu er jeg træt,
og vil gaa til Ro, følger Du med?

POWITZ. Jeg kommer snart.

INGO. Ja, det er vist for tidlig for Dig endnu, Du bliver aldrig
træt. Saa venter jeg i vor Stue til Du kommer. (Vil gaa
men standser.) Hør, Powitz, inde i Rustkammeret hænger en
smuk Dolk med Hjortehornsskaft, den har jeg altid syntes
saa godt om.

POWITZ. Du viste mig den forleden.

INGO. Jeg vilde gjerne have den til min Rustning, vil Du bede
Fåder om Tilladelse dertil?

POWITZ. Hvorfor forlanger Du den ikke selv?

INGO. Jeg veed ikke, hvergang jeg beder Fader om Noget, seer
han saa vist paa mig, jeg er bange for hans Øine.

POWITZ. Du gjør Uret, Ingo. Din Fader holder af Dig, han
er saa god og overbærende,

INGO. Nei, ikke altid, han slog mig engang.

POWITZ. Hvorofte maa jeg gjentage, at Du havde forseet Dig
imod ham.

INGO. Jeg søger ogsaa at glemme det, men det vender bestan-
dig tilbage. Om Natten, naar jeg vaagner, synes jeg at høre
hans vrede Stemme, hans Bryn rynker sig, han truer, han
slaaer mig igjen, — — naar jeg drømmer om Dig og Helene,
komme I mig venlig imøde, hvor kan det være, Powitz, Du
maa jo vide det?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:46:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecskuespil/1/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free