Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lauge med den tunge Haand - 2. Handling - 2. Optrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAUGE MED DEN TUNGE HAAND. 23
vinde i Betydning ved at komme fra en Mand som Eder.
Fortæl mig lidt om ham. Jeg er ubekjendt med Alt og kom
først hertil i Morges.
ASSING. Hvad skal jeg fortælle? Om hans tilbageholdne Ad-
færd heri Leiren, der er modsat det vilde Liv, vi ellers pleje
at føre, om Duellen, hvori han overvandt en af vore mest
frygtede Krigsmænd, der tillod sig en fornærmelig Ytring om
Eder, eller skal jeg fortælle om hans Kampe? Enhver ny
Historie er en ny og hæderlig Bedrift.
LAUGE. Min Svoger har tilskrevet mig om denne Duel. Jeg
vidste blot ikke, at det var for min Skyld den fandt Sted.
BELDENAK. Jeg vilde ikke saare og bedrøve min dyrebare
Svoger.
ASSING. Vi søgte at skjule Alt; men det lykkedes ikke, og
Hans Maiestæt blev meget fortørnet over den Historie.
Dagen efter, endnu før den kongelige Vrede havde faaet Tid
til Udbrud, bringer Ingo og denne Satan, Powitz, Alt i Glemsel
ved nye Bedrifter. Og nu under Kampen i Dag!
LAUGE. Fortæl, fortæl! Husk, det er til en Fader.
BELDENAK. (verer Haanden, afsides). Med en lovlig tung Haand.
ASSING. Ingos Afdeling var omringet af en fjendtlig Overmagt.
Flere af Folkene kastede deres Vaaben, en lille Hob kæmper
endnu for at redde Fanen. Et voldsomt Angreb rettedes imod
dem. Det var ingen Kamp længer, men et Slagteri, ingen
Erobring, det kom an paa, men en Æressag at redde det lille
Stykke røde Tøj, som svajede frem og tilbage over deres
Hoveder i Krudtrøgen, og hvis Stang Eders Søn holdt fast i
den ene Haand, medens han sloges med den anden.
LAUGE. Den brave Dreng!
ASSING. Ja, jeg gjentager Eders Ord. — See paa mig, Herre,
jeg er en gammel Mand, mit Haar er blevet graat i Felten;
det maa derfor staae til Troende, naar jeg erklærer det for
umuligt at kæmpe mere modigt end dette Barn, der slog om
sig som en Djævel, vendte Hovedet til Siden for at see efter
Powitz, smilede og slog igjen, til Undsætningen kom og de
reddede Fanen. Soldaterne i Leiren kaldte ham en Maanesyg;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
