Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester - 1. Handling - Anden Afdeling - 13. Optrin - 14. Optrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 CARIT ETLAR:
KAREN. Jeg vidste det, —
FRU ELSE (skarpt). Jeg formoder, at jeg kan gjøre mig til-
strækkelig forstaaelig for Manden uden min Frøken Datters
Hjælp.
SVEND. Hvorhen agter I at drage, naadige Frue?
FRU ELSE. Naturligvis til Hoffet i Kjøbenhavn. Man har alle-
rede længe ventet os der med Utaalmodighed. — Vi skulle
vide at belønne Eder efter Fortjeneste.
IB. Naa, saa det skulle vi!
SVEND. Jeg paatager mig kun Eders Sag, fordi jeg veed, at I
ingen anden vil finde til at overtage den.
FJORTENDE OPTRIN.
DE FORRIGE. DEN SVENSKE VAGTMESTER. SOLDATER UDEN-
FOR VINDUET SPÆRRE DØREN. (De svenske Soldater vrimle frem).
VAGTMESTEREN. Nu gjør I os Uret, Svend Gjønge; /eg paa-
tager mig Fruens Ærinde. — I ere alle mine Fanger:
FRU ELSE. Jeg er fortabt!
SVEND (staaer rolig. Til Vagtmesteren, fredsommelig). Det kom-
mer dog an paa, om I faae Lov til at tage os med.
IB (til Kørbitz). De ere sex, vi tre — det gaaer lige op. Ret
strax fanger Dansen an. — Træk blank, Junker!
KØRBITZ (tag Bordel). I vil da ikke gribe til et saa afsindigt
Middel at slaas?
VAGTMESTEREN. Gjøre i Modstand, lader jeg Jer hugge i
Stumper saa smaa som Snefnuggene herudenfor. (/// Svend)
Naa! saa I er Svend Gjønge, den Helvedhund, der sønderflænge
vore Folk med Leer og Plejle. Naar Dagen gryer, bliver I
skudt.
IB. Maa han ikke beholde en lille Smule Liv, strænge Vagt-
mester, vi trænger saa haardt til det?
VAGTMESTEREN (peger paa Karen). Den lille Pige er mit
Bytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
