Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Dynekilen - 3. Handling - 17. Optrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I DYNEKILEN. 63
SYTTENDE OPTRIN.
BUGGE. GUNILD kommer hurtig fra første Dør tilhøjre.
BUGGE. Men hvad Djævlen er det, Du fortæller? Karen gift
og med Sparre, og han derinde har hjulpen Dig. Det er jo
til at gaa fra Forstanden over. Mens jeg arbejder for din
Lykke, lader Du Vanæren trænge ind i mit Hus, jeg bedrages
af min egen Hustru. Jeg har ført Dig til Velstand fra usle
og ringe Kaar, gjort Dig til Gjenstand for hele Egnens Mis-
undelse, baaret over med alle dine Urimeligheder i to og tyve
Aar. — Du derimod behøvede ikke mere end en halv Time
til at forraade mig.
GUNILD. I to og tyve Aar, ja, Du har Ret, saalænge er det
siden den fattige Slægt, Du taler om, lænkede mig til Ulyk-
ken ved din Side. I den Tid har jeg taalt Alt, og udholdt
Alt. — Hørte Du mig nogensinde klage over dine Luner, el-
ler dit Tyranni, eller det Helvede, hvori jeg levede? — Jeg
har lidt, men Du har aldrig seet det, — hvad har Du vel
seet? — Jeg har kjæmpet, Gudfader veed bedst hvorledes.
BUGGE (yderst forbavset). Men Gunild dog, — lille Gunild —
GUNILD. Ti stille! nu er det mig der taler. — I to og tyve
Aar har jeg levet som en Død, uden dog at finde den Dødes
Hvile, Imorgen Bugge tager jeg atter mine Lænker, tier og
adlyder Dig som før; Du er jo Herre og jeg din Hustru, men
iaften var det ikke blot en Sjæl, der vaandede sig under dens
Pinsler, det var min Datter, som jeg maatte vogte for hendes
Moders grændseløse Ulykke. — Nu er det skeet, det staaer
ej mere til at ændre. — Mand! vil Du da aldrig forstaae
mig? — Fader! det var jo dit Barn jeg frelste. Om det var
Uret eller ikke, det skal Gud engang dømme os To imellem.
(Gaader)).
BUGGE (seer efter hende). Naa!— Hun taler kun sjelden, men
naar hun saa først begynder, gjør hun det ogsaa tilgavns.
I to og tyve Aar har hun min Sjæl ikke sagt saameget som
iaften. Men det skal alligevel ikke gaae som. de bilde sig ind.
Carit Etlar: Folkeskuespil. II. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
