Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tordenskjold i Marstrand - 1. Handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TORDENSKJOLD I MARSTRAND. 9
til Kroen, skal jeg bede mig selv om Forladelse, fordi jeg
har været min egen Tjener.
JOHANNES. Jeg synes, jeg hjælper dem trolig.
SALTERS. Jeg maatte gjøre Dikkedarer nok, inden jeg fik dig
til det. Hvad er du egentlig for en Fyr? — Du har et ual-
mindelig misfornøjet Ansigt.
JOHANNES. Jeg er Strandrytter her paa Øerne.
SALTERS. Det vil sige, du gaaer og kigger efter hvem der
kommer i Land, og hvad de komme med?
JOHANNES. Det er saa min Bestilling.
SALTERS. Den der stikker dig en Duceur i Haanden, ham lader
du gaa, den der ingen Ting giver, ham visiterer du — ja,
det forstaaer jeg nok. Der har du en Daler, lad mig saa
være fri for dig. — — Deres ærbødige Tjener, Hr. Komman-
dant! tilgiv, jeg saae Dem ikke, Ah! der er Kaptajn Ribbing,
saa har han vel forebragt Dem min Bøn. Vil De gjøre mig
den Ære at optage mig i Deres tapre Garnison?
DANKWARTH. Vi stod just og talte om det. — Det er en
Tillidspost De forlanger?
SALTERS. Ja, det veed jeg nok. Hvis De kjender mig, veed
De ogsaa, til hvem De giver den.
DANKWARTH. Jeg har hørt Dem omtale.
SALTERS. Det trøer jeg gjærne. Med Forlov, hvilke Egen-
skaber forlanger De af Deres Officerer? — Fødsel? Min Fader
var Lord Pembroke Salters til Saltershouse. Mod? I. Dag
fjorten Dage stod jeg Ansigt til Ansigt med Bjørnen og slagtede
ham med denne Hirschfænger.
DANKW ARTH. Virkelig?
SALTERS. Slagtede ham! Dagen i Forvejen havde den Knægt
ædt min Tjener paa et Par Knapper og en Smule af Ind-
maden nær. Den Spøg fandt jeg dog for grov. -— Jeg følger
efter Bjørnen, alene, ganske alene, tænk Dem! i en hel Mils
Omkreds var der kun ham og jeg paa Benene. — Prægtigt
Maaneskins Vejr! — Han løber — jeg ogsaa — at sige
efter ham; paa en Gang vender han sig om og brøler som
om Himmel og Jord skulde forgaa. Det var hans Afskedssang.
10r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
