- Project Runeberg -  Danske Folkeskuespil / II. Salomon Baadsmand og hans Drenge. I Dynekilen. Tordenskjold i Marstrand /
11

(1899) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tordenskjold i Marstrand - 1. Handling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TORDENSKJOLD I MARSTRAND. 11

DANKWARTH. RIBBING.
DANKW ARTH. Stormen tager til, Havet staaer i et Skum. —

Vi naae ikke over til Marstrand i Aften. — Har du talt
med min Datter, siden vi kom i Land?

RIBBING. Hun hviler sig der inde. — Jeg troer heller ikke,
det er raadeligt at tage over den aabne Sø med Martha i
det Vejr. — Hun er ikke rigtig rask.

DANKWARTH. Det har hun ikke været længe. —- I Fjor
raadede de mig at rejse til Syden med hende, og vi rejste.
I Aar skulde hun bruge Badene — vi komme i Aften hjem
fra det tredje Badested. — Lige meget hjælper det. Hvad
fattes hun — Du maa vide det?

RIBBING. Jeg — min Herre Oberst!
DANKW ARTH. Hvem ellers? — Da jeg trolovede Jer, gav du

mig Haand paa at gjøre hende lykkelig. — Du har ikke
holdt Ord, Gustav. — Hun bliver blegere med hver Dag,
mere tavs og indesluttet. — Jeg vil vide hvad hun fattes,

for at vi i Tide kan raade Bod paa det Onde.

RIBBING. Jeg veed intet. Naar vi mødes, lytter jeg til hendes
Røst, seer ind i hendes fromme Øjne, glædes over hendes
Smil og den Uskyld, der hviler over hendes hvide Pande,
saa glemmer jeg alt andet.

DANKWARTH. Hvad skal det blive til? Fjenden truer os.
Hvem kan beskytte hende? — Jeg veed kun et Middel. —
Jeg lader dig forsætte til en af Garnisonerne nord paa; tag
hende med, gift jer, vaag over hende, skaf hende den Fred
hun behøver.

RIBBING. Jeg skal tale med hende.

DANKWARTH. Gjør det! — det staaer ikke godt til oppe
paa Fæstningen.

SALOMON (kommer til Syne i Lysthuset, han strækker sig ud
mod de Talende). Det vilde jeg nok vide lidt om.

DANKWARTH. Jeg har maattet afgive den ene Afdeling af
Mandskab efter den anden til Øerne. For Øjeblikket har jeg
kun tresindstyve Mand indfødte svenske oppe paa Karlssten.

SALOMON (skriver op). Tres! det staaer skrevet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:46:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecskuespil/2/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free