Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tordenskjold i Marstrand - 1. Handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 CARIT ETLAR:
TORDENSKJOLD. Ja, og man glemmer eller man husker, det
sidste skeer blot ikke hver Dag. — — Hvad er det for en
Sky, der er gaaet for Deres kjønne Øjne? — Er De ikke
den samme som før, eller er det mig, der er bleven en
anden? — Der ude saae De op paa mig, stolede paa mig;
nu vender De Dem fra mig, nu er jeg allerede glemt, skjønt
Klokken knap er falden til Slag en Time efter. — Ja, De
har Ret, man mødes og man skilles.
MARTHA. Hvem skrev det Brev til Britta?
TORDENSKJOLD. Aa, er det Brevet? Det gjorde min Tro jeg,
men ikke til Britta. Hun sagde, De fik alle hendes Breve at
læse. — Ja, det var mig, hvorfor skulde jeg nægte det?
Der er jo intet ondt deri. — Har De aldrig lagt Mærke til
om Aftenen, naar Maanen gik op, og hun stod med diset
Luft nede i Kimingen, saa kom de frem, de sære Skikkelser,
som Taagen dannede?
MARTHA. Jeg har seet dem.
TORDENSKJOLD. Jeg har siddet og stirret paa dem mangen
lang Nat, mens vi laa under en læger Val og ventede paa
Stormen. Det var underlige Syner mit Øje mødte. Et af
dem ligner De; det kom og blev borte igjen og viste sig
paany mellem alle de andre, det præntede sig fast i mig, det
blev staaende her inde. — Kan De saa begribe, hvor godt
jeg kjendte Dem, da jeg traadte over paa den gamle Færge?
— Deres Øjne saae omkring, som om de forlangte Hjælp,
De sad og krøb sammen som en Fugleunge i Storm, De ry-
stede af Angest, og knap naaede De Land igjen, før De
rejste Panden, frejdig og stolt, og forlangte at komme ud af
Redens Dun, til Liv, til Farer, til Bevægelse. — Jeg har hørt
det altsammen. — Naa, hvad er saa det hele? De rejser
nu Deres Vej. De har en Fæstemand, en modig Soldat, et
ærligt Hjærte, lad Deres Øjne lyse over ham, tro paa ham,
byg hos ham i hver en Længsel og Tanke og vend Ryggen
til hele Resten, saa vil De havne vel.
MARTHA. Det raader De mig til?
TORDENSKJOLD. Det raader en Mand der mener Dem det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
