Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4 E t Æ v e n ty r i K lo s te re t.
i Stemmen. Og Sandheden tro, maa vi tilstaa,
at hun havde Ret. Holger og Mette gik saa util-
givelig langsomt og vare saa fordybede i Sam-
tale, at man maatte give Frøken Liljencron Med-
hold, naar hun bidende bemærkede, at man virke-
lig skulde tro, Klokken var ti og ikke over tolv.
Frøken Jentzen stødte Vinduet op og vinkede med
sin Strikkestrømpe.
»Hr. Liljencron! Mette!«
»Meta, om jeg maa bede, min kjære! sagde
Veninden ømfindtlig og kaldte derpaa med sine
Lungers fulde Kraft.
Men Meta og Hr. Liljencron hørte ikke de
moderlige Røster, der kaldte dem tilbage til deres
Pligt. Han plukkede en Gaaseurt af Plænen, og de
stode længe og betragtede den, skarpt bevogtede
fra Vinduet. Da skete det forfærdelige, at de
pludselig vendte om og gik rask tilbage i Parken,
hvor de forsvandt bag Buskadset.
»Nej, Hanna! nu har jeg dog — «
»Aa kjære, de er jo unge, elskværdige Menne-
sker begge to og more sig vel godt,« indvendte
Hanna — før Klostertiden Hanne — blidt og tog
atter fat paa sin Strømpe.
»Derfor skulde de dog vel huske deres Pligter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
